Logo

eugenik.dk

Om race-hygiejne og IQ-forskning

Validate

Den 21. september 2012

Opdateret: 1. januar 2014

Helmuth Nyborg publicerer en artikel i online-tidskriftet Dispatch International under overskriften "Vestlige lande dummere dag for dag". Som sædvanlig en omgang ideologisk motiveret pseudovidenskab, der også foreligger i udgaver på engelsk, tysk og svensk. Den svenske udgave skal ses i lyset af, at initiativet til avisen udgår fra kredsen omkring det danske Trykkefrihedsselskabet og det svenske Tryckfrihetssällskapet, idet avisens to chefredaktører er de to selskabers respektive formænd, Lars Hedegaard og Ingrid Carlqvist, hvilket står at læse i Informations omtale af avisen den 6. september 2012.

Nyborg tages dog seriøst af dem, der i forvejen er ideologisk disponeret for Nyborgs racetænkning, bl.a. hyldes hans idéer i en leder af tidskriftets chefredaktør Lars Hedegaard.

Artiklen får ligeledes opmærksomhed fra online-tidskriftet 180 grader (PDF her.)

Tonen i Nyborgs indlæg er uhørt militant, især den afsluttende sætning hvor han skælder ud på "den herskende elite" bør vække bekymring hos alle:

Man spekulerer på, om nogen vil stille dem til ansvar for deres forbrydelse mod demokratiet og menneskeheden.

Dén opfordring var der en der tog op i Oslo den 22. juli 2011, og nu kaldes der igen til handling fra Helmuth Nyborg, med opbakning fra Dispatch International.


Permalink